Når du køber et hus, så køber du som regel også den grund, som det er bygget på. Du overtager dermed brugsretten til både huset og haven. Du har helt sikkert fået en plantegning over huset, inden du købte det, men du fik nok ikke et kort over matriklen, du har købt. Du har derfor egentlig ikke et klart billede af, hvad du egentlig har købt. Ok, der er måske hegn eller hæk i skellet. Det kan dog vise sig, at en nabo har ’forvildet’ sig ind på din grund. Det kan tænkes, at naboen har annekteret et stykke af din grund. Er det sket, så kan du forlange, at der skal laves en skelforretning, som kan afgøre, at hegnet til den side, hvor du mener, at naboen har taget noget af dit areal, skal flyttes tilbage til der, hvor skellet rent faktisk ligger. Så langt så godt. Det er faktisk ikke usædvanligt, at skelforretninger udføres. Det er heller ikke en kompliceret proces.

Kan kompliceres

Men har du måske købt et stort stykke land, og en bondegård, så kan tingene være lidt mere besværlige. Det kan være, at du opdager, at den anden landmand har benyttet en af dine marker. I lang tid. Han betragter den faktisk som sin egen. Det er du selvfølgelig ikke glad for. Du havde jo tænkt, at marken skulle anvendes til at dyrke økologisk hvede på – og ikke raps, som naboen gør. Du beder derfor om, at din nabo ikke benytter marken, efter at han har høstet sin raps. Det nægter naboen, fordi han mener, han har ret til at bruge arealet. I sådan et tilfælde skal du undersøge, hvor længe naboen har brugt arealet. Er der gået mere end 20 år, så kan naboen nemlig opnå brugsret til marken, som er din. Han vil ikke kunne sige, at han ejer din mark. Men han vil få ret til at bruge den – også fremover.

Tal med din advokat om hævd

Dette kaldes, for at han har hævd over arealet – helt præcist, kaldes det for brugshævd. Dette er en lidt mere kompliceret sag. Og det vil være meget fornuftigt af dig, hvis du kontakter et godt advokatfirma, der har speciale i ejendomsret.
Hævd er et meget gammelt begreb. Det stammer helt tilbage fra Danske Lov*, som blev skrevet ned i slutningen af 1600-tallet. Og den lov bygger ganske sikkert på Jyske Lov, som stammer helt tilbage fra 1200-tallet. Og vi ved jo alle, at vikingerne ikke kun var blodtørstige krigere. De var også bønder. Og der har givetvis været en del tvister imellem dem om retten til et stykke land. Så det er slet ikke usandsynligt, at begrebet ”hævd” stammer fra vikingetiden eller den tidligste middelalder. Afhængigheden af jord som overlevelsesgrundlag var meget stort.

*: Danske Lov var den første nedskrevne lov, som dækkede hele det danske rige, som siden middelalderen havde været opdelt i 3 retsområder: Et skånsk, et jysk og et sjællandsk. Siden slutningen af 1600’tallet er Danske Lov blevet forfinet og udvidet. Den dannede grundlag for den første grundlov, som blev underskrevet den 5. juni 1849.