Er du klar over hvorfor du ikke kan finde et eneste ledigt sommerhus på Vestkysten? Nej, vel, det er ikke til at forstå. Medmindre du lige tænker dig lidt om. Der er flere forklaringer på, hvorfor du ikke finder det sommerhus, som du drømmer om at bo i til sommer. I vil bare gerne bo direkte ved stranden i nogle uger. Derovre i Vestjylland. Se, en af forklaringerne på, at du ikke kan finde et sommerhus, er, at du bestemt ikke er den eneste, der gerne vil bo i nogle uger i et smukt hus, der ligger lige ved stranden. Det er der rigtigt mange mennesker, der vil! Så: Du er i konkurrence med mange andre familier, der har det samme ønske, som du har, når det handler om den næste sommerhusferie.
Meget høj kvalitet
En anden forklaring er, at sommerhuse på Vestkysten er danske sommerhuse. Og de danske sommerhuse er af god kvalitet. Det er der altså mange udenlandske turister, der har opdaget. De er dermed også dine konkurrenter, når det handler om, at I skal booke et sommerhus. De gider ikke dårlig kvalitet længere – derhjemme – så de vil hellere bruge nogle timer i en bil og køre herop til Danmark og bruge nogle uger i et skønt sommerhus. Der er ikke nogen undersøgelser, der viser, hvorfor det er sådan. Måske har det noget at gøre med, at danske håndværkere kan deres kram. De danske sommerhuse er godt isolerede. De tilbyder en masse komfort – i form af gulvvarme, internet, vaskemaskiner og mange andre faciliteter. Så det er grunden til, at de foretrækker at komme herop. Selvfølgelig vil de også nyde landskaberne og alle de tilbud om oplevelser, der findes langs Vestkysten.Det var to faktorer, der er med til at forklare, hvorfor det er så svært for dig at finde et lækkert sommerhus på Vestkysten.
Endnu en faktor
Der er en tredje faktor, som jeg kun lige har nævnt: Landskabet. Vestkysten er jo meget lang. Og her er mange forskellige landskaber at opleve. Lige fra Vadehavet til klitterne og de barske strande. Det er et meget varieret landskab – og har du bare den mindste interesse for biologi og geologi, så er der altså meget at opleve – kun ved at iagttage og besøge de forskellige landskaber. Mange mennesker er interesseret i geologien og biologien, så de booker også sommerhuse på Vestkysten.
Den lokale befolkning
Den sidste faktor, der naturligvis også spiller en stor rolle for, hvorfor de danske sommerhuse på Vestkysten er så populære, er naturligvis de lokale mennesker. Altså dem, der bor i området hele året rundt. De er gæstfri. De taler turisternes sprog. De er hjælpsomme. Og ja, de har da også venner og familie i København eller andre storbyer, så de har sommetider også brug for at leje et dansk sommerhus i nærheden af, hvor de selv bor.
Så ja, du er i konkurrence med mange mennesker, når du leder efter et sommerhus til leje på Vestkysten. Det er derfor du skal være tidligt ude, hvis sommerhusferien absolut skal bruges ved Vestkysten. Heldigvis findes der mange andre smukke steder i Danmark, hvor der også er mange sommerhuse til leje.